Bang & Petersen Vinhandel
Trono Rosso - Vino d `Italia 16 %
Trono Rosso - Vino d `Italia 16 %
Arketypisk syditaliensk rødvinsbombe og et tætpakket ammunitionsdepot af solmoden, mørk frugt, krydderier og herlig afrundet fyldighed, fremstillet af håndhøstede Negroamaro- og Primtivo-druer, dyrket på udvalgte plots under supervision af den kendte kvalitetsproducent Casa Vinicola Botter, specialister i højpotente, fyldige, rige, runde og krydrede varmblodsvine med masser af smæk-for-skillingen og selve definitionen på Syditaliens enorme popularitet - ikke blot i Danmark med kendte vine som eksempelvis VEROSSO, men på så godt som alle markeder: Forbruger-kærlige og folkelige vine til en pris, hvor der ikke kræves forudgående kreditgodkendelse i banken.
Trono er således lavet med afsæt i sent høstede druer ( op til 30 dage senere end normalt høsttidspunkt ) med en ekstra høj koncentration af ekstrakt, tørstoffer -og druesukker, som kvalificerer et naturligt højt alkohol indhold på hele 16 %, hvilket kandiderer Trono i samme potente vægtklasse som eksempelvis Amarone della Valpolicella.
En del af vinen er modnet med fransk eg, en del af blenden er modnet med den lidt mere sødmefulde amerikansk eg og vinen er sammenstukket af flere årgange, så udsving i årgangene ikke spiller nogen rolle. Drikkeklar nu og bedst indenfor 5 år fra aftapningsåret.
Type: Kraftig rødvin
Vingård: Casa Vinicola Botter
Vintype: Rødvin
Område: Syditalien
Druer: Negroamaro 50 % Primitivo 50 %
Land: Italien
Indhold: 75 CL
Alkoholprocent: 16 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter