Gå til produktoplysninger
1 af 1

Bang & Petersen Vinhandel

Maynard´s Late Bottled Vintage 2015

Maynard´s Late Bottled Vintage 2015

Normalpris 149,00 DKK
Normalpris Tilbudspris 149,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.
  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Dankort

Maynards Late Bottled Vintage LBV Unfiltered Porto 2015
Maynard`s mærket har efterhånden opnået ganske stor og fortjent popularitet på det engelske og det danske marked, hvor forholdet imellem pris- og kvalitet har gjort Maynard´s til en vigtig spiller i såvel special-kategorien for tawnies som de mere prestigiøse ruby-typer, såsom Late Bottled Vintage og Vintage Port. Erfaringerne går næsten 15 generationer tilbage til dengang portvinen blev skabt og Van Zeller-familiens ekspertise har stået bag brands som Feuerheerd´s, Palmer, Noval, Borges.

Maynard´s LBV ( Late Bottled Vintage ) hører sammen med Vintage Port til den vinøse og rødvinslignende portvinstype med tætpakket mørk, intens primær frugt og præget af dybviolet farve, lettere og mere drikkevenlig end Vintage Port og til et prispunkt, som gør kategorien til en af forbrugernes top-favoritter, ikke mindst omkring julebordet til risalamande.
Druerne, hvoraf Touriga Nacional og Touriga Franca udgør majoriteten, er hentet omkring Santa Comba da Vilarica og Saião i Douro Superior.
Der anvendes både traditionelle lagares i granit, men også stål og vinen vinificeres af Masterblender Àlvaro van Zeller´s team med de nyeste gadgets i hænderne og alligevel meget traditionelt og efterfølgende lagring på store vats Pocinho og Vila Nova de Gaia.

Maynard´s Traditional Unfiltered LBV (tappet 2021 )- fra den sublime årgang 2015 er dybrød med mørk og intens frugtighed, mørk kirsch, viol og bittermandel i duften og smag af rund og blød stanglakrids, sort peber og en snert træ, alt sammen med solid mundfylde og med sødmefulde bløde tanniner.
Perfekt til desserter vinterens desserter, julebordets desserter, risalamande eller til blåskimmeloste, hvor den sorte stenfrugt matcher perfekt - dekantér gerne og servér den i gode hvidvinsglas ved en temperatur omkring de 13-14 grader.
Vinen er tappet uden filtrering og vil med tiden oparbejde et naturligt bundfald.

Type: Maynards Portvin
Vingård: Maynards
Vintype: Portvin Ruby
Årgang: 2015
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Roriz, Franca m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 20%

Se komplette oplysninger